Et tilbageblik på året 2014

1 januar startede jeg med at gå op i tid hos AdventureDK, et firma jeg har arbejdet i gennem nogle år, men kun med en 1 ugentlig arbejdsdag. En ting som jeg har lært er, at et godt arbejdsmiljø (god omgangstone, lyse og venlige lokaler samt div. personalegoder), gode chefer og arbejdskollegaer er utrolig vigtig for ens trivsel. Så konklusionen er, at det er det bedste jeg har gjort for mig selv i mange år.

24-25 februar blev Mwisho opereret for en mavedrejning – en operation der varede 2 timer og 40 minutter – det var de værste timer i mit liv – minutterne sneglede sig afsted, men endelig kl. ca. 00,43 kom opringningen fra dyrlægen om, at operationen var overstået og gået godt, men at natten og de næste 4 døgn ville være kritiske. Men allerede kl. 7 om morgenen blev Erik ringet op af dyrlægen, som meddelte, at Mwisho ”ville” hjem.
Der skulle omrokeres lidt på arbejdstider og arrangementer, men det blev klaret især takket være Sanne Bækgaard, der kom og var hos Mwisho de første dage, imens vi var på arbejde.

17 marts og en uge frem var vi på rundtur i Tyrkiet sammen med svigermor. Det var en fantastisk uge med dejligt vejr, masser af oplevelser, god mad og drikke. Desværre løb først svigermor og så Erik ind i et maveonde.

30 marts – altså mindre end 5 uger efter Mwishos operation løb han atter lure-coursing – et løb som vi var meget stolte af. Mwisho gav den fuld skrue og havde næsten fået hans gode kondition igen.

1 april byttede Erik hans skrivebord og kontorstol på politigården i Herning ud med et kontor i Holstebro. Et valg som helt var hans eget. Jeg håber for ham, at skiftet vil leve op til hans drømme og ideer.

5 april havde vi for første gang meldt os til lure-coursing i Tyskland hos Club ELSA i Grossenaspe – Inja gjorde det helt fantastisk og blev 2. bedste tæve og man kan vel godt sige, at hun blev dagens 2. bedste løber, da dommeren fortalte i åben kritik, at tæverne på dagen var de langt bedste løbere. Mwisho fik et gratis prøveløb, da hunde over 8 år ikke må løbe i Tyskland, men alle var imponerede over hans tempo, kondition og gode løbestil.

6 april – altså knap 6 uger efter Mwishos operation vandt han veteran klasse hanner, blev bedste veteran samt BOB på Club ELSAs udstilling i Grossenaspe og Inja blev 2. bedste tæve + week-enden bedste ydelses- og udstillingstæve.

9 april rundede Mwisho i fin stil hans 10 års fødselsdag.

24 april jeg fik omkring spisetid om aftenen et nyrestensanfald og måtte til vagtlæge.

26 april fyldte vores dejlige A-kuld fylder 7 år – tillykke.

26 april var jeg på plads i udstillingsringen på Rügen sammen med mine 2 yngste hunde – Mwisho vandt veteran klasse hanner og bliver bedste veteran og blandt udstillingens 4 bedste hunde og Inja vandt mellemklasse tæver og bliver blandt de 4 bedste tæver.
27 april var hundene og jeg igen på plads i udstillingsringen på Rügen – Mwisho vandt igen i dag veteran klasse hanner og blev bedste veteran takket være Daniella Haumann, som var så sød at fremvise Mwisho. Mwisho endte dagen med at bliver BOB, altså udstillingens bedste RR og Inja vandt igen i dag mellemklasse tæver og blev 2. bedste tæve. Stor tak til Daniella.
Få timer efter min hjemkomst til Sunds begyndte jeg at få stærke smerter igen.

29 april blev jeg indlagt på Holstebro sygehus m. nyresten samt for høje infektionstal – det blev et langt og udmattende sygdomsforløb. Efter en uge på sygehuset kom jeg hjem, stadig på temmelig store doser antibiotika, ingen kræfter eller energi – rytmen var en time oppe og 1½-2 timer i sengen. Første efter ca. 1 måned var jeg oppe og arbejde på fuld tid igen, men når jeg kom hjem, var det i seng et par timer før aftensmad og andet. Det var en periode, hvor jeg måtte forsømme både hunde, familie, venner og arbejde og med masser af blodprøver. Dette sygdomsforløb blev også en reminder om, at livet kun er til låns – Ved et af mine tjek hos lægen, fik jeg at vide, at det var et held, at jeg havde overlevet.

5 maj fyldte vores dejlige B-kuld 6 år – tillykke.

18 maj fyldte Chessie 12 år – Chessie var stadig frisk og rørig og deltog gerne i leg og pjat med Inja. Chessie gik stadig med til standen, når vi var i sommerhus – men alt foregik i et mere adstadigt tempo end tidligere.

29 maj udstillede jeg Mwisho og Inja for første gang efter min sygdom, men var stadig svækket, kræfter og energi. Mwisho fik en flot placering og blev 4. bedste han og Inja vandt mellemklasse tæver og blev blandt de 6 bedste tæver.

1 juni blev Inja udstillet i Neumünster og blev V2 i mellemklasse – på dagen var det nok mig, der var skyld i hendes placering, men jeg havde igen ingen kræfter eller energi at gøre godt med.

7 juni udstillede vi i Bad Blankenburg hos Club RRCD. Mwisho vandt veteran klasse hanner, blev bedste veteran og blandt udstillingens 4 bedste hunde og Inja vandt mellemklasse tæver og blev udstillingens 3 bedste tæve. Desuden blev Mwisho kåret som bedste veteran i Club RRCD for året 2013 på aftenens fest- og kåringsaften.

8 juni vandt Mwisho igen veteran klasse hanner og bliver BOS-veteran og Inja vandt igen i dag mellemklasse tæver og endte med at blive udstillingens 2. bedste tæve.

21 juni blev Mwisho og Inja udstillet i Vejen. Jeg havde ikke de store forhåbninger med i bagagen, men håbet er jo altid lysegrønt. Og hundene kom da heller ikke til at skuffe os.
Mwisho blev 2. bedste veteran han og Inja gik hele vejen og blev bedste tæve og BOS samt vandt hendes første internationale CACIB. Men…. ikke en dag uden et minus: jeg fik 4 fibersprængninger i højre lår under fremvisningen af Inja og Erik, som heldigvis var med, måtte i udstillingsringen i BOB/BOS-konkurrencen. Efter BOB/BOS-konkurrencen var det bare med at komme hjem og komme på langs og få is på skaderne samt forsøge at få benet over hjertehøjde – ikke nogen nem opgave.

22 juni var begge hunde også tilmeldt udstillingen i Vejen, men…. jeg kunne umulig fremvise nogle af dem, så takket være Sanne Bækgaard blev hundene fremvist i bedste stil. Mwisho blev 2. bedste veteran han og Inja 4. bedste tæve – stor tak til Sanne.

8 juli modtog vi svar på DNA-test for døvhed på Inja – Inja er IKKE bærer. Dejligt.

14 juli fyldte Inja og hendes dejlige søskende 2 år – tillykke.

25 juli modtog svar på Dilute- og DM-test på Inja – Inja er fri på begge. Endnu et dejligt resultat.

2 og 3 august var udstillingsweek-endens bedste resultat, Injas V3 om søndagen.
Efter udstillingen fortsatte vi lidt rundt i det nordtyske område og havde en rigtig god og dejlig ferie sammen med hundene – varmen til trods.

20 august fik vi den sørgelige besked, at Chessie halte ikke ”bare” var en forstuvning eller forvridning men knoglekræft. Det var den mest skrækkelige besked, jeg havde fået i mange år. Men vi har altid har den holdning, at ingen af vores hunde skulle gennem en kemo-kur, hvis kræften skulle ramme en af dem. Vi ved, hvordan mennesker reagerer på kemo, men de stakkels dyr, kan man ikke forklare, at ubehaget kun er midlertidig – så det var en tung beslutning at skulle træffe, at vi måtte sige farvel til vores dejlige, stolte, intelligente, frække tøs – men bare ikke i dag.

23 og 24 august var vi og Mwisho og Inja på udstilling i Leipzig.
Lørdag vandt Mwisho veteran klasse hanner, blev bedste veteran og blandt de 4 bedste hunde + blandt de 8 bedste veteraner i Storering. Inja blev V2 i åben klasse og 2. bedste tæve.
Søndag blev Mwisho igen vinder af veteran klasse hanner, bedste veteran, blandt udstillingens 4 bedste RR samt BIS3-veteran i Storering. Og Inja blev V4.

27 august var sorgens dag – vi måtte tage afsked med Chessie. Vi samt Mwisho og Inja var om hende til det sidste. Men det var bare så forfærdeligt at vide, at kl. 14,00 ville hendes liv slutte og hun ville rejse over regnbuebroen, men vi må trøster os selv med, at vi altid har været der for hende, hun har fået lov til at være hund med stort H (ture til strand og i klitter, skovture, leget med andre hunde, blevet udstillet, trænet Herning PH samt Bording DCH, trænet schweiss og som ofte altid været med os rundt omkring både her i Danmark, men også i udlandet). Farvel Chessie og tak for alt, du vil altid være savnet.

6 september blev der afholdt RR-dag i Korsør. Og igen en dag hvor vi kunne være stolte af vores hunde (nej, det er ikke korrekt, for vi kan altid være stolte af dem). Mwisho blev med hans 10½ år 2. bedste han og Inja vandt åben klasse tæver ud af 10 og blev 4. bedste tæve.

25 september drog Duma fra vores A-kuld over regnbuebroen til stor sorg for både Bente og Anders, men også for os. Duma havde simpelthen verdens bedste temperament. Sov sødt kære Duma, du vil altid være savnet.

1 og 2 november var der DKK-udstilling i Herning – altså næsten på hjemmebane. Lørdagen var bestemt ikke noget at skrive, men søndagen var rigtig fin. Inja blev Ecxl.2 i åben klasse tæver og 4. bedste tæve og hendes kuldbror Abasi blev 2. bedste åben klasse han samt 4. bedste han. Et stort tillykke til Pia og Brian.

16 november stod i udstillingens tegn – Mwisho vandt veteran klasse hanner, blev bedste veteran samt blandt udstillingens 4 bedste hunde. Inja-musen blev V2 i åben klasse samt blandt udstillingens 4 bedste tæver.

6 og 7 december – årets sidste udstillingen i Kassel. Vi glæder os altid til at komme til Kassel bl.a. pga. det den skønne natur, det flotte julemarked, Restaurant Eckstein og stemningen på udstillingen, som er helt specielt.
Lørdag vandt Mwisho veteran klasse hanner og blev BOS-veteran og Inja blev V4. Søndag gik det endnu bedre: Mwisho blev igen vinder af veteran klasse hanner, blev bedste veteran og blandt de 4 bedste RR. Inja-musen var bare rigtig dygtig og blev placeret som V2 i åben klasse tæver ud af 10.

Årets sidste dag var trist på mere end en måde. Om formiddagen måtte vi tage afsked med en af vores rigtig gode venners ekskone, som både han og vi havde bevaret kontakten til. Det er altid sørgeligt, når et elsket menneske dør, men det er endnu værre, når alderen ikke er til det, men nogle gange er det også – trods alt – godt for det pågældende menneske at få fred og det var det i dette tilfælde. Ære være Janes minde.
Om aftenen blev vores postkasse sprængt i stykke af nogle vandaler – hvorfor skal der laves hærværk, kender unge mennesker ikke forskel på nytårsløjer og hærværk?

Årets 2014 har været et år med mange glæder, men også med dyb sorg.
Det var året, hvor min nye hjemmeside blev startet, men langt fra gjort færdig. Stort tak til Stinne Elgaard for hjælp og vejledning samt Sanne Bækgaard for hjælp med redigering af billeder.

2014 blev også året, hvor jeg fik set alle Injas søskende fra Tyskland minus Ayana – så nu har jeg set hele kuldet, hvilket er en meget stor glæde for mig – tak alle sammen fordi I tog turen til Sunds og viste os jeres dejlige hunde.

2014 blev også året, hvor jeg tog beslutningen om, at Mwishos udstillingskarriere slutter i 2015 – datoerne er sat. Man skal nemlig huske at slutte, mens hunden stadig har sin værdighed i behold og stadig kan gøre sig i en udstillingsring, så hunden huskes for den fantastiske hund, den var og havde været.

Vi siger tak til alle, familie, venner og gode bekendte, for året 2014 og ønsker jer alle et godt og lykkebringende nytår.

2014.12.22 – Julehilsen

Kære alle gode venner og gode bekendte

Kennel Izinja ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Tak for mange gode timer i jeres samvær i løbet af året.

2014.12.06 – Udstilling i Kassel

Årets sidste udstilling

Fredag den 5. december 2014 satte vi kursen mod Kassel, og selv om vejret var gråt i gråt, malede det ikke vores gode humør gråt.

Efter indtjekningen på hotellet, kørte vi op til Wilhelmshöhe og luftede hundene i parken samt nyd at få strukket benene ud efter køreturen og så kørte vi ind til centrum og så på julemarked – Kassel har et fantastisk flot julemarked – vi fik smagt på Glühwein, brændte mandler og pandekager m.v. – uhm, lækkert.

Lørdag var der så udstilling: Mwisho-drengen gjorde det rigtig godt og blev bedste veteran han samt BIM-veteran og Inja-musen blev V4.

Lørdag aften var der middag på Eckstein, og….. vi dummede os igen igen. Vi vidste jo godt at portionerne ville være stort og lækre, men… så store havde vi ikke regnet med. Men vi bestilte altså forret – den fyldte en stor flad tallerken og så hovedret – den fyldte mere end en stor flad tallerken, så hundene fik ekstra lækker aftensmad, da vi kom tilbage på hotellet.

Søndag var der atter udstilling og gammel far Mwisho gjorde det igen rigtig godt. Han blev bedste veteran han samt BOB-veteran, men desværre ingen placering i storering, hvor der var mødt nogle og tres veteraner op. Inja-musen gjorde det også i dag rigtig flot – V2 m. Res. CAC VDH + Club DZRR ud af 10 åbenklasse tæver.

En week-end, hvor vi igen kunne være glade og stolte af vores 2 dejlige Ridgebacks.

Tak til alle for en god og hyggelig week-end og rigtig jul til jer alle.

2014.11.06 – Udstilling i Heidenau

I dag udstillede vi gammel far og datter i Heidenau – dejligt ikke at skulle køre så langt denne gang – kun lige ned på den anden side af Hamburg.

Gammel far, altså Mwisho, gjorde det rigtig godt – Platz 1 i veteran hanner og bedste veteran og dermed titlen: Veteran Landessieger RRCD 2014.

Jeg ved ikke, hvad der var sket med min dejlige dreng, men han havde bare mega glimt i øjnene, charmede og  var så meget fit for fight – han nød bare det at være i ringen og hvert øjeblik skulle bare udnyttes til noget positivt – var bare glad glad og glad krydret med en masse energi. Tak gamle dreng fordi du altid gør dit bedste og lidt mere til og fordi du er DIG – elsker dig så meget.

Inja-musen gjorde det også helt fantastisk godt – hun blev 2. bedste åben klasse tæve ud af 9 og var blandt udstillingens 4 bedste tæver.

Inja var også fit for fight i dag og hun havde et helt fantastisk løb med masser af afskub og fart.

Tak til alle for en hyggelig week-end.

2014.11.01 – Udstilling i Herning

Udstilling i Herning her i week-enden – altså næsten i baghaven eller på hjemmebane.

Lørdag var bestemt ikke noget at skrive om.
Mwisho fik Excl.2 men uden CK – han var FOR GAMMEL til CK ( så har man hørt det med).
Inja fik kun VG i åben klasse tæver og jeg vil undlade at skrive mere omkring dette – blot at jeg bestemt ikke var enig i det, der blev fortalt mig. Kritikpunkterne – både de skriftlige men især de mundtlige –  har jeg drøftet med andre dommere, som begge var noget uforstående over disse punkterne.

Søndag.
Mwisho fik Excl. 2 m. CK samt en rigtig flot kritik – efterfølgende kommenterede dommeren hans alder, kondition samt enorm gode temperament i meget rosende vendinger, det er og var jeg meget glad for.
Inja fik Excl. 2 m. CK i åben klasse tæver – en stor klasse på hele 10 stk. – super flot gået efter en hård uge med ferie i Skagen, falsk drægtighed og udstilling lørdag.

OG og og og …. Mwishos søn Safero Abasi blev Excl. 2 m. CK samt 4. bedste han – et kæmpe stort tillykke til Pia og Brian. Vi er rigtig stolte af jer og Abasi-drengen.

2014.09.25 – Sov sødt Duma-pige

Izinja Yanche`s A´duma – 26. april 2007 – 25. september 2014

Det er med stor sorg i hjertet, at jeg har erfaret, at vores lille  Duma-pige fra vores dejlige A-kuld den 25/9 2014 er rejst over regnbuebroen.

Duma var en “stor” pige i hele to betydninger.
Kære Duma, du havde verdens bedste temperament, som mange misundte, du kunne med alle mennesker, hunde og dyr. Du var bare dejligt, kærlig og umådelig rar.

Duma har altid haft et fantastisk aktivt liv og har nydt alle hendes ture i skov, ved vand og i Hammer-bakker og hvad var mere behageligt efter en tur i det fri? det var en hygger foran pejsen om vinteren eller at slænge sig i sofaen.

Duma var højt elsket af hendes vidunderlige familie og for hvem savnet er stort.

Kære Duma-pige du vil altid være i vores hjerter og være savnet. Tak for den tid vi fik lov at kende dig.

Nu kan du løbe og lege med din mor Chessie og far Yankee samt søster Umusa – I er alle friske og raske og “glade”, for sådan er det på den anden side af regnbuebroen.
I løber alle glade omkring, dog med et savn i jeres hjerter, men en dag vil savnet blive afløst af glæde – gensynsglæde. Den dag vil vi atter mødes og så skal vi være sammen for altid.

R.I.P. Duma-pige.

2014.09.14 – Udstilling i Rostock

Søndag var Inja uden far Mwisho på udstilling i Rostock – Mwisho var hjemme hos far Erik og Inja var med mor – drengene hjemme og piger ude.

Inja gjorde det igen rigtig godt og fik en super flot kritik og blev placeret som V2 m. Res.CAC VDH i åben klasse tæver og blev 3. bedste tæve, kan man vel godt sige, eftersom dommeren beklagede, at Inja hoppede 2 gange i konkurrencen om 2. bedste tæve. Som dommeren sagde “Jeg beklager, men 1. gang din hund hoppede, kunne jeg  set bort fra det, men 2. gang kunne jeg desværre ikke, så kun nr. 3 i dag”, og det var fair nok, men det kan jeg jo ikke bruge til noget, udover at det selvfølgelig er rart at vide, at dommeren syntes rigtig godt om Inja-musen.

Inja-musen har arvet sin fars dejlige væsen og er glad i ringen, hvilket kan ses på den logrende hale (hendes fars kendetegn).
Er bare så stolt af min dejlige lille pige.

Et kæmpe stort tillykke til Sanne Bækgaard, som vandt melleklasse hanner med Dogo – og tak for en hyggelig week-end.

Også et kæmpe stort tillykke til Daniela og Patrick med Baghira, som blev 2. bedste han med Res. CAC VDH + RRCD (begge dele blev omkonverteret til CAC VDH + RRCD, da bedste han allerede er fuldcertet begge steder). Også tak for en hyggelig lørdag aften, med masser af snak, god mad og godt tysk øl.

Og tak, Patrick fordi du tog billeder af Inja i ringen.

2014.09.06 – RR-dag i Korsør

Glæden var stort i dag, trods smerten efter tabet på vores elskede Chessie-mus i sidste uge.

Årets RR-dag blev afholdt i Korsør og  både Mwisho og Inja skulle udstilles.

Mwisho – vores dejlige gamle dreng på 10½ år – gjorde det som sædvanligt rigtig godt. Han blev 2. BEDSTE VETERAN han samt UDSTILLINGENS 2.BEDSTE HAN og blev valgt som BEDSTE HOVED.

Dommeren havde misforstået lidt at dagens uofficielle konkurrencer (bedste hoved, bedste ridge samt bedste bevægelser), så hun havde gennem hele udstillingen gjort notater om, hvem hun ville se i ringen til de 3 konkurrencer – men netop disse 3 uofficielle konkurrencer er for alle, men et godt og flot initiativ af dommeren.
Men trods misforståelsen – hvor Mrs. Megginson havde udvalgt nogle hunde, havde hun også Mwisho på hendes liste. Så Mrs. Megginsons liste eller ej, faldt valget på Mwisho.
Mrs. Megginson var faldet for hans blide og rare udtryk ligesom vi selv er og som alle gør. Vi hører den ene gang efter den anden:  “han har de mest rare, venlige og kærlige øjne og hoved af alle”.

Inja-musen overraskede mig helt enormt meget.
Hun var i en stor åben klasse – 10 tæver ialt, men hun holdt koncentrationen gennem hele bedømmelsesforløbet og ventetiden og endte som vinder af klassen – ECXL.1 m. CK og 4. BEDSTE TÆVE.
Også hun var på Mrs. Megginsons liste – denne gang i konkurrencen om bedste bevægelser, MEN……. Inja-musen kunne ikke holde fokus, for: 1) far Mwisho var i ringen 2) mor Ane Marie var i ringen og stod oven i købet med far Mwisho og 3) man skulle løbe med far Erik. Så nej, hun vandt ikke, men hun havde så til gengæld gjort det helt fantastisk i den officille del af udstillingen.

Mwisho`s søn Chefu fik et flot Excl. i Åben Klasse hanner – rigtig flot og tillykke Ann og Kenny.
Vi er rigtig glade for at konstatere, at Chefu har arvet det bedste temperament fra begge forældre – han kan omgåes både hanne og tæver uden problemer og elsker små hvalpe.

2014.08.27 – Farvel elskede Chessie-mus

Onsdag den 27. august 2014 drog Chessie hendes sidste suk og rejste over regnbuebroen 12 år 3 måneder og 9 dage gammel.

Chessie, du har altid været en ener. Du var stærk, som en okse og skabte altid respekt omkring dig og dine.

Du tog dig meget kærlig af din elskede Mwisho fra det øjeblik du så ham, du passede ham, opdragede ham og legede med ham, men ingen tvivl, du var DRONNINGEN og hende der satte dagsordenen og det gjorde du lige til det sidste.

Den eneste gang du blev bragt i tvivl om, hvad du skulle gøre, var da der skete en magtkamp mellem din bror Mwisho og din søn Mali – hvem skulle du holde med, hvem skulle du skælde ud eller i rette sætte og hvem skulle du støtte? Vi tror, du valgte rigtig ved at forholde dig passiv, noget vi aldrig havde troet om dig.

Chessie, du har var bragt os så meget glæde at det ikke kan beskrives, men du har også givet os masser af frustrationer, for du var så utrolig klog og kunne let læse os og alle, som en åben bog – og du gjorde det. Vi har aldrig vist, hvornår du tog r…. på os eller hvornår vi læste dig rigtig, men vi ved, at du ofte har ført os og andre bag lyset, men det havde også sin charme.

Du var vagtsom, men på den gode måde – du lyttede, observerede og reagerede, men aldrig på en negativ måde, selvom nogle ofte blev forskrækkede over din til tider voldsomme måde at byde folk velkommen på – ved på at hoppe op og holde i hånd – og det med at holde i hånd har du især givet videre til hvalpene fra dit andet kuld.

Mwisho har altid været den blide dreng, men var der optræk til noget negativt eller udfarenhed fra de andre hunde overfor Mwisho, så var du altid på pletten. Til DCH-træning var det et par hunde, der altid gjorde udfald mod Mwisho, hvilket vi var godt trætte og kede af, så vi besluttede, da ejerne ikke kunne se problemet, at du, Chessie, skulle prøve at rette op på denne kedelige tendens og det gjorde og kunne du også. Vi lod Mwisho gå forrest og dig lige bagved og når der kom et udfald, var du på pletten og bare et blik fra dig, var nok for de andre hunde til at forstå, at sådan opførte man sig ikke – du var alle tiders søster.

En gang til ringtræning, var der en lille hund, der var bange for andre hunde og især store hunde og HVAD GJORDE DU? Du lagde dig meget forsigtig ned på gulvet, kiggede slet ikke på den lille hund, men lod den komme hen til dig, først meget tøvende, så lidt mere modig og til sidste kunne den kravle rundt på dig. Du var super.

En gang på en udstilling, hvor du og din elskede bror, Mwisho, var med i en alvsklasse og en hund i geleddet ikke kunne stå ordentligt, en hund hvis opførelse både var til vores, men også til din irritation. Og hvad gjorde du så? Du gik simpelthen hen foran den anden hund, sagde vuf og klappede tænder sammen ca. 10 cm. fra den anden hund, vendte om og gik tilbage på din egen plads og stod rank som en statue og viste dermed, hvordan man stod og opførte sig i en udstillingsring.

Du var de svages ven og de stærkestes ligeværdige.

Du nåede også at opdrage Inja, du kunne lege med hende, men alt var på dine betingelser og i din leg var der enormt meget opdragelse og du har gjort det godt, men nåede nok ikke at gøre dit arbejde helt færdigt – det håber vi så, at vi kan gøre i dit sted, selvom det bliver svært.

Du havde en helt speciel måde at opdrage på, sagde vi nej enten til Mwisho, Mali eller Inja og de ikke hørte efter, sagde vi så nej anden gang og de stadig ikke reagerede  og skulle til at sige nej 3. gang, ja så greb du ind, inden vi nåede at gøre noget eller sige endnu et nej og med din autoritet viste du helt klart og tydeligt at der var blevet sagt nej og at du ikke accepterede, at der skulle siges det 3. nej og alle accepterede din mening og indgriben – Chessie, du kunne bare det der med at opdrage.

Hele livet igennem bevarede du din majestætiske holdning, din egen vilje (som ikke kunne knækkes og heller ikke skulle knækkes), din stærke psyke, dit kærlige væsen og ikke mest din kærlighed til Mwisho, Inja, os og alle andre, som besøgte vores hjem.
Du var dronningen over alle dronninger og den eneste dronning i Danmark, som man kun kunne elske, se op til, respektere og være stolt af.

Din sidste dag og de sidste timer var helt i din ånd. Først et lækkert måltid og så tiggen ost ved morgenbordet og så en tur rundt i din elskede have og til sidst at nyde solen på terrassen – sol og varme var altid dig. Du var frisk til det sidste og havde din egen vilje og dit helt fantastiske glimt i øjnene (minus den sidste 1½ time), som vi aldrig vil glemme.

Selv hos dyrlægen skulle du nok bestemme, hvor du skulle hen.

Dine sidste minutter var fredfyldte og du var så rolig, fattet og afklaret og alligevel forsøgte du med dine sidste dejlige hundekys at trøste os selvom det nok var os, der skulle trøste dig.

Chessie-mus, du har altid været en højt elsket hund med et ego, vilje og psyke, som ingen anden.
Du vil altid være elsket og savnet.

Kære Chessie – vi håber, at du nu løber glad og frisk rundt blandt dine venner, leger og opdrager som kun du kunne, men en ting er sikkert og det skal du vide:
Uanset hvor du er, så har ingen elsket dig så meget som vi gjorde og stadig gør, ingen har forstået dig, så meget som vi gjorde og ingen vil savne dig så meget som vi gør.
Jeg har altid mistet en del af mit hjerte, når jeg har sendt dine hvalpe hjemmefra, men du har taget en endnu del af mit hjerte med dig.
Som man ofte siger, ude at syne ude af sind, men vi kan kun sige: ”på gensyn elskede Chessie-mus” – du vil altid leve videre i vores hjerter, men vi ved, at der hvor du er nu, har du ingen smerter. Du er sammen med dine 3 børn og dine 2 “mænd”, Yankee og Wingu – I løber og leger og har det rigtig rart, men I har alle et savn i jeres hjerter. Et savn der først vil forsvinde, den dag vi alle atter mødes.

R.I.P. Chessie-mus

2014.08.24 – Udstilling i Leipzig

Endnu en dobbelt udstilling i Tyskland.

Lørdag fik Mwisho placeringen: Platz1 og blev bedste veteran, samt fik titlen GERMAN VETERAN WINNER 2014 og endte med en bliver blandt de 8 bedste veteraner i Store Ring ud af 52 fremmødte.
Mwisho var som sædvanlig den evige glade dreng i ringen og det er altid en fornøjelse at vise ham frem – han elsker simpelthen udstillingsmiljøet.

Inja-musen blev placeret som V2 ud af 10 fremmødte og fik Res. CAC VDH + Club RRCD samt Res. CACIB – desværre kan ingen af delene bruges, da V1-hunden endnu ikke er champion ell. International Champion.
Inja startede ud i flot stil, men trak sig desværre i tandvisningen.

Søndag fik Mwisho igen placeringen Platz 1 og blev igen bedste veteran og fik også i dag en ny titel: VDH-VETERANSIEGER LEIPZIG 2014 og endte ud med den flotte placering som BIS3-veteran i Store Ring ud af 45 fremmødte.
Inja-musen klarede det rigtig flot i dag og blev placeret som V4 igen ud af 10 fremmødte. Jeg var ellers  ved at være lidt nervøs for tandvisningen efter i går, for dagens dommer var en noget bestemt dame, som hos flere hunde nærmest fremtvang i tandvisning, men Inja stod bare rigtig flot og lod dommeren se tænderne – dejligt.

Det blev også en udstilling med at flot “gaveregn” – 1 fantasitsk flot og dejligt tæppe/liggeunderlag, 2 pokaler og 3 rosetter (de sidste 2 ting, kunne jeg sagtens have undværet og i stedet fået noget man kan bruge til noget, men sådan var/er det desværre ikke).

Stort tak til Marion, som tog nogle fantastiske billeder af Inja-musen.
Marion, det var en glæde at lære dig at kende samt høre dig synge især “Oh, Africa” – jeg glæder mig til at se teksten rigtig.
Marion har selv skrevet “Oh, Africa” en hyldest til hendes elskede hunderace “Rhodesian Ridgebacken”. En sang som beskriver Ridgebacken så perfekt.

Tusind tak til gode venner og bekendte for en hyggelig week-end.

2014.07.25 – Endelig resultater på Dilute og DM test

Efter langt tids venten og fremsendelse af nyt testkit kom resultaterne endelig på Dilute og DM på vores lille mus: Safero A`inja.
Og det var dejligt at få et mega positivt resultat: Dilute DD( fri) og DM N/N (fri)
Så har vi også de tests, som vi ønsker på lillemusen og alle med positive resultater.
Hver gang man får lavet et røntgenfoto eller en test, så frygter man altid det værste og ja, så er glæden også det større, når man endelig står med et positivt resultat i hånden.

2014.07.14 – Inja og hendes kuldsøskende fylder 2 år i dag

Mwisho`s hvalpe fra Kennel Safero har fødselsdag i dag og det har de jo og det er i dag……. tra-la-la tra-la-la….
Et kæmpe stort tillykke med fødselsdagen til Abasi, Archie, Amali, Mwisho, Arango, Ayana og Inja med de to år i dag den 14/7 2014.
Vi er rigtig stolte af jer alle og ved at I alle er kommet til nogle helt fantastiske gode hjem – tak til alle de to-benede for at tage jer så godt af Mwishos dejlige hundebørn,
Vi er rigtig glade for at have set både Archie, Amali, Arango fra Tyskland her hos os i Sunds i 2014 – tak fordi I, Andrea & Sebastian, Petra & Bernt tog jer tid til at komme på besøg hos os i Sunds. Tak til Pia & Brian, som vi ses med ofte, fordi I af og til kommer til Sunds og inviterer os og søster Inja på besøg til leg og hygge. I morgen skal vi have besøg af farmands navnesøn A`mwisho og hans mor Anke – vi glæder os.
Vi håber, at I alle rundt omkring får en hyggelig dag sammen med jeres dejlige familier.
Og når vi nu er ved at ønske tillykke, så vil vi ønske TYSKLAND TILLYKKE MED VERDENS MESTERSKABET I FODBOLD I BRASILIEN 2014 – det var fuldt ud fortjent. Vi er stolte på Tysklands vegne og endnu mere stolte over at have tysk blod i årerne samt have Inja-musen med tyske gener.
STORT TILLYKKE fra os alle i SUNDS

2014.08.07 – DNA-test for døvhed

Da der har været en del debat omkring døvhed indenfor vores dejlige race, har vi valgt at lade Safero A`inja indgå i et forskningsprojekt i USA, hvor man har fundet frem til 4 gener, som kan give døvhed.
I dag kl. 6,17 kom så resultatet på Inja (testkit sendt fra DK den 9/5 2014 – så man må sige at det var et længe ventet resultat) og Inja er CLEAR.
Vi kan kun opfordre så mange som muligt til at deltage i projektet, så forskerne får så mange hunde som muligt i deres testsystem – det er jo kun til gavn for vores dejlige race

2014.06.02 – Udstilling i Vejen,

Week-endens 2. udstilling men med Sanne Bækgaard, som handler.

Først en kæmpe stor tak til Sanne, fordi hun handlede både Mwisho og Inja på dagens udstilling.

Sanne fik gjort Mwisho til Excl.2 m. CK i veteran klasse og endnu bedre gik det med Inja – Inja og Sanne vandt mellem klasse tæver (Excl.1) m. CK og endte med den flotte placering som 4. bedste tæve m. res. CERT.

Det var noget af en opgave Sanne havde påtaget sig, men hun gjorde det super godt og havde god kontakt til både Mwisho og Inja. Det er ikke det nemmeste at udstilling to morsyge hunde, men Sanne kæmpede og vandt.

Endnu en gang tusind tak Sanne, havde det ikke været for dig, måtte udstillingen i dag være droppet grundet gårsdagens fibersprængninger.

2014.06.21 – DKK-udstiling i Vejen

Så stod den i udstillingens tegn igen og…. hvilken udstilling:

Mwisho – den gamle svinger – blev Ecxl.2.

Men det var hans datters dag i dag. Inja-musen gjorde det helt fantastiske, hun vandt mellemklasse tæver (Ecxl1) og fik CK, blev bedste tæve med CERT (CAC) og CACIB samt blev BIM.  Den italienske dommer var en “hård” mand, så der blev kun udelt et eneste  CK i hver klasse – så også med dette i memo, gjorde Inja det rigtig godt. Og ja,  hundemor var og er  meget stolt og glad – især stolt over, at Inja-musen klarede det så flot.

Mwisho søn Chefu stillede i mellemklasse hanner og blev VG2.

Tusind tak til Erik, min mand, for at tage over i den sidste runde  bedste tæve klasse samt i BIR/BIM-konkurrencen.

Tak til alle jer, der bekymrede jer for mig, da jeg fik den ene fibersprængning i baglåret efter den anden – ved 4. fibersprængning måtte jeg stoppe fremvisningen, og herfra tog Erik over og gjorde det rigtig godt.

2014.06.08 – Udstilling i det skønne Thüringen (Bad Blankenburg)

Fredag den 6. juni blev kursen sat sydover med kurs mod Thüringen – det var til at starte med en noget våd og regnfuld tur, men efterhånden klarede det op og jo mere sydpå vi kom, jo mere sol og varme. Men øv øv og atter øv – jeg havde glædet mig til at skulle have friske asparges til aftensmad de sidste 14 dage, men vi var 2 dage for sent på den – KUN 2 DAGE.

Lørdag var så turens første udstillingsdag og det gik rigtig flot med både gamle far, Mwisho og hans datter Inja.
Mwisho blev placeret på Platz1 m. Vet.CAC VDH + Club RRCD, blev bedste veteran og blandt udstillingens 4 bedste hunde – godt klaret gamle dreng, selvom du var lidt sløv i det i dag.
Inja vandt mellemklasse tæver (V1) og fik CAC VDH og blev 3. bedste tæve – selv om der var lidt hopsasa og pjat, gjorde vores lille Inja-mus det rigtig godt. Og hopsasa eller ej, så tæller glæder i ringen for mig mere end en hund der står og løber 100%.

Søndag var turens anden og sidste udstillingsdag – jeg må indrømme, at jeg havde forventet 2 meget sløve og trætte hunde, da lørdag havde været ekstrem varm og med stillestående luft, men…
Mwisho blev igen i dag placeret på Platz1 m. Vet.CAC VDH + Club RRCD, blev BIM-veteran samt fik titlen Veteransieger Bad Blankenburg 2014 –  Mwisho viste sig rigtig flot i dag og løb helt fantastisk, men dommeren mente, at han havde vundet så meget, så han lod veteran tæven vinde på dagen, hvilket jeg har det helt fint med, da det bestemt ikke var nogen dårlig tæve og man skal altid glæde sig med sine venner, når de vinder, hvilket både jeg og Erik bestemt gjorde.
Inja-musen vandt også i dag hendes klasse (mellemklasse tæver – V1)og  fik CAC VDH + blev 2. bedste tæve m. Res. CAC RRCD.

Det var en helt ekstrem varm week-end – den varmeste pinse i Thüringen siden 1928 m. temperature mellem 31-35 grader.

Tak til gode venner og bekendte for en helt fantastisk week-end m. masser af snak, sjov og hygge. Vi håber, I alle er kommet godt hjem.

2014.05.29 – Udstilling i Stepping

Det var med spænding vi drog til Stepping i dag – kunne jeg holder til at vise hundene frem efter min sygdom (kom på penicillin igen i tirsdags). Men det gik, men kræfter svandt ret hurtigt.
Men gode, gamle, dejlige Mwisho blev Excl. 1 m. CK i veteran klasse samt 4. bedste han (han var også den mindste i hele hanhundefeltet – flere udenfor ringen sagde til mig bagefter, at han lignede en junior i det felt – og ja, det var han. Mwisho er indenfor den ønskede standardstørre – 67,5 cm) + bedste veteran og hans datter Inja blev Excl. 1 m. CK og blev blandt de 6 bedste tæver.
Begge hunde gjorde det rigtig godt, men hende der hang i snoren bagved var noget afkræftet, men kræfterne kommer vel igen på et tidspunkt.

2014.05.18 – Chessie 12 år

Som tiden dog går – i dag er det 12 år siden, at Chessie eller som hun hedder på stambogen Isilwane Inja Abela kom til verden.
Chessie har lige fra dag 1, hvor hun indtog haven og huset i Sunds, været noget ganske særligt på mange områder.
Chessie er en hund, som kun vil det Chessie vil og som hun finde interesse i og det er mange gange kommet til udtryk især i udstillingsringen. Vi kunne stå udenfor ringen og Chessie synes, at det var helt fantastisk, men to skridt længere frem og vi stod i ringen, så mente Chessie, at det var enormt træls og kedsommelig og så stod hun også derefter og straks vi var udenfor igen, tja, så kunne og ville hun det hele. Men alligevel kom hun halvt igennem et tysk championat og er blevet tysk veteran champion VDH + KLUB og Luxembourg veteran champion.
Det samme mønster så vi på træningspladsen – “det der gider jeg i hvert tilfælde ikke” var Chessie motto mange og så pludselig tog pokker ved hende, løb hele banen (agilitly-banen) i flot stil og som afslutning tog hun så lige en runde lige foran alle de andre hunde, men i en afstand, hvor de ikke kunne nå hende., så så ellers hen på plads.
Schweiss har lige fra dag 1 været Chessies store interesse og det er da også blevet til en flot 1. præmie på 400 meter/3 timer – 400 meter/20 timer kom aldrig i hus, men hun fik lov til at træne videre, og det kunne tydeligt ses, at hun var glad for.
Mwisho har altid været hendes elskede Mwisho-dreng, en dreng, som der skulle ses efter, holdes øje med og passes på – han var og er stadig hendes øjesten. Og Chessies beskyttergen overfor Mwisho har han nogle gange spillet på – til stor morskab for os andre.
Chessie har fået 2 dejlige kuld hvalpe (A-kuldet i 2007 og B-kuldet i 2008) – to kuld som vi er utrolig glade for og stolte af.
Chessie bliver gammel nu og selvfølgelig kan vi godt se, at musklerne især bagtil begynder at svinde ind, men vi holder et vågent øje med hende, men så længe hun ingen smerter har og stadig har en værdig tilværelse bliver hun sammen med hendes elskede Mwisho og Inja og os. Men vi  er meget taknemmelig over, at vi stadig har Chessie og hun stadig klarer sig godt. Hun kan stadig – hvis hun gider -stadig  sætte Inja på plads samt lege og pjatte med Inja

Et kæmpe stort tillykke gamle tøs

2014.05.05 – Izinjas dejlige B-kuld 6 år

Et kæmpe stort tillykke et vores dejlige B-kuld med 6 års fødselsdagen. Og ja, jeg kommer til at gentage mig selv fra 7 års fødselsdags hilsenen til A-kuld, men …. det er ikke til at forstå, at det er 6 år siden I kom til verden her i Sunds. I var en flok banditter med masser af mod på livet, sjov og ballade, hvilket nok skyldes de mange drenge (smiler meget stort). I var og er stadig en elsket flok af os her i Sunds og af jeres dejlige familier, I ønskes alt godt i årene fremad.

2014.04.27 – Udstilling på skønne Rügen

25/4 – fredag morgen blev bilen pakket færdig og kursen sat mod skønne Rügen. Vejret var fantastisk og humøret højt trods et nyrestensanfald torsdag aften. Der blev gjort nogle stop undervejs, så hundene (Mwisho og Inja) kunne få strukket benene samt få lidt at drikke.
Kl. ca. 15,30 landede vi Spyker på et helt fantastisk smukt gammel slot “Schloss Spyker”, hvis historie går tilbage til 13-hundred tallet – efter at have fået nøgln til værelset, pakket bilen ud og luftet hundene, kom dagens belønning – et glas koldt fadøl på den solfyldte terrasse sammen med gode venner og bekendte.

26/4 – lørdag stod så i udstillingens tegn. Mwisho blev Bedste Veteran m. Vet. CAC VDH + Club RRCD. Han løb og opførte sig som altid eksemplarisk og endte blandt udstillingens 4 bedste hunde.
Mange mente, at han bliver stillet i den forkerte klasse, han burde stilles i mellemklasse ell. højst i åben klasse – en meget positiv kritik, tak for det.
Inja-musen gjorde det til min store glæde og overraskelse helt fantastisk flot, havde kun lige til jo-jo-løb i starten af første runde og slog så over i et flot og flydende trav. Inja vandt hendes klasse (mellemklasse tæver) m. CAC VDH og endte blandt udstillingens 4 bedste tæver. Dommer Iris Urschitz, A.

27/4 – søndag stod igen i udstillingens tegn. Jeg havde dog haft det mindre godt lørdag aften og af denne grund lidt mat. Derfor viste af meget god ven af os, Daniela Haumann Mwisho i veteran klasse og førte ham frem til Bedste Veteran m. Vet. CAC VDH + Club RRCD. Det skal lige tilføjes, at det bestemt ikke er alle og en hver, jeg vil overlade min/e hund/e til, men til Daniela og Patrick havde/har jeg på ingen måde betænkeligheder. Tusind tak Daniela for din hjælp – du og Mwisho så ud som om I havde gjort dette sammen masser af gange og tak fordi du og Patrick var der for mig lørdag aften.
Så kom turen til banditten, Inja. Men også i dag både glædede og overraskede hun mig – Inja både løb og stod bedre end i går. Inja vandt også i dag hendes klasse (mellemklasse tæver) m. CAC. VDH + Club RRCD og endte med at blive udstillingens 2. bedste tæve – godt “gået” mus, du kan jo godt, når du vil.

MEN……. her sluttede festen ikke. Mwisho, den gamle svinger var med i “kampen” om BOB (BIR=bedst i racen) – først 2 runder i ringen og den var stor (mega stor), så parallelløb med junior hannen, derefter med bedste han (mellemklasse hannen), så en lille mikroskopisk pause så parallelløb med bedste tæve (åben klasse tæven) OG…. Mwisho løb med den flotte placering BOB. Dommer: Leos Jancik, CZ.

Stor tak for hjælp og støtte til alle og især til Daniela og Patrick, Claudia, Doris & Jürgen og Heidrun og tak til alle for en super hyggelig week-end.

2014.04.26 – Izinjas dejlige A-kuld 7 år

Et kæmpe stort forsinket tillykke med vores dejlige A-kuld (Duma, Kosi, Bel og Zwana). Tænk at det allerede er gået 7 år siden, I kom til verden her i Sunds. I var vores første kuld og derfor også ventet med stor spænding og glæde. I var og er stadig en højt elsket flok både af os her i Sunds og af jeres dejlige familier. Vi nyder altid at høre nyt om jer, får billeder osv. I ønskes alle et nyt godt år forude.

2014.04.13 – Schweiss-prøve i Rold

Søndag gik turen til Rold Skov, hvor RRK afholdte årets første schweissprøve og…… nu er armene kommet ned på plads igen efter sidste week-end.

Efter de første 20-timers deltagere var kommet retur med et nul, dalede humøret en smule. Erik mente dog, at han godt ville kunne bære at bryde med solidariteten, men det hele afhang selvfølgelig af Inja-musen.

Men…. efter de 4 første hunde og ejere havde hentet et nul, var vi ikke særlig fortrøstningsfulde.
Inja fandt dog meget hurtigt anskudsstedet (i søgefeltet på 20×20 meter), men så kneb det med at komme videre, men hun arbejdede meget ihærdigt på sagen og efter lang tids ringen, fandt hun endelig sporet væk fra anskudsstedet. Hun søgte fint op til det første knæk, tog knækket og så….. ja, så gik det galt for hende, så den sidste ring til det olympiske symbol med de 5 ringe var nu på plads – så noget kunne en 5 hunde og ejere blive enige om – solidaritet.

Men det var en svær opgave, falsk drægtighed og meget kraftig vind (vinden hvivlede rundt – der hvor vi stod og ventede på at skulle gå de 2 sidste spor, Stinne m. Diwa og Erik m. Inja kom vinden fra alle kanter: fra ryggen, så fra højre, så fra venstre og så forfra) gjorde sit til at “drille” Inja i det i forvejen svære terræn – det siges blandt schweiss-dommere, at hunde der kan bestå i Rold Skov med en første præmie, hører til elitehundene pga. den meget store bestand af krondyr og andet vildt, som hele tiden krydser ind over de lagte spor og det er uanset om der er tale om et 3-timers eller et 20-timers spor – selv på træningsdage kan vi komme ud for en stor flok krydsende vildt.
Så vi må endnu en gang prise os lykkelige over samt være stolte af, at Izinja Winche`s B`duna (Basse) og Iben, som på deres vej til titlen Dansk Vildtsporschampion (Basse er den første danske Ridgeback, der opnåede denne fornemme titel) har taget 1. præmie på både 3-timers og 20-timers spor i Rold Skov.

Nå, men nu er det altså videre med træningen med Inja-musen og så ellers tilmelde til en ny prøve – og som man siger: “bedre held næste gang”.

2014.04.09 – Mwisho 10 år

Hvor tiden dog løber – tænk det er 10 år siden Mwisho kom til verden i Harridslev hos Klaus og Belinda Lambæk, Kennel M´gongo. Mwisho blev egentlig født den 10. april 2004 (som den eneste og sidste i kuldet, kom han til verden efter midnat).

Det har været 10 helt fantastiske år med Mwisho, både på hjemmefronten, i udstillingsringen, på lure-coursing-banen, til schweiss-træning og til hyggetræning i DCH. Mwisho har altid været og er endnu den ALTID rare, venlig, blide, kærlig han, som tror alt godt om alle uanset om det er andre hunde, dyr eller mennesker. Han har kun knurret MAX. 10 gange gennem hele sit liv og 3 af gangene er af en hund, som havde bidt ham i begge ører samt i næsen, så det er helt okay.

Mwisho startede hans udstillings- og lure-coursingskarrierer allerede som 4 måneder gammel og sikken en start – Han vandt baby-klasse hanner med hans 2 brødre som nr.2 og 3 og endte nu med at blive bedste baby på dagen. Og da Mwisho nu havde klaret sig så godt, ville Katrine Lambæk gerne låne ham til barn og hund, og det klarede de 2 kanon flot og fik en flot 2. plads. Dagen efter stod det på lure-coursing og Mwisho fik tildelt et lille løb (lige ud og ca. 50-75 meter) – så kimen blev egentlig lagt den week-end på Juelsberg Gods v/Nyborg det noget af det Mwisho elsker allermest lige bortset fra hygge med mor der hjemme eller i sommerhuset.

Allerede fra 3. dagen, hvor Mwisho var flyttet hjem til os i Sunds, startede han DCH-træning på hvalpehold og her blev hans allerbedste ven, Mille (en ganske lille hund af ubestemmelig race), men desværre mente træneren, at det var for hårdt for den lille hund – til trods for at den var den hurtigste og kunne komme ind under alt, hvor Mwisho måtte langt udenom – så de blev sat på hver deres hold, med det resultat, at der stod 2 hvalpe i hver sin ende af træningsarealet og bare kiggede længelsfuld efter hinanden, så det var lidt øv øv.

I 2005 blev Mwisho, som den første danske Rhodesian Ridgeback TYSK JUNIOR CHAMPION, til stor glæde både for os, men også for Klaus og Belinda og det gav da også blod på tanden til at fortsætte udstillingsræset.

Det er blevet til temmelig mange udstillinger både i Danmark, Tyskland, Tjekkiet og Luxembourg og med rigtig mange gode resultater og titler f.eks. DANSK CHAMPION, TYSK CHAMPION, DANSK KLUB CHAMPION, TYSK KLUB CHAMPION, TYSK VETERAN CHMAPION VDH og TYSK KLUB VETERAN CHAMPION – så vi virkelig stolte af vores elskede Mwisho. I udstillingsringen er Mwisho kendt for hans ALTID logrende hale og given kys til dommerne samt hans altid gode humør og venlige væsen – alle kendetegn som vi kun kan være stolte af.

Men lure-coursing er nok det Mwisho elsker allermest (bortset fra at løbe på stranden og i klitterne ved havet) og han har løbet rigtig mange løb i hans liv og den dag i dag er der stadig fart i den gamle dreng – og han kan stadig følge med mange af de yngre hunde. Men at se ham på en lure-coursing-bane – det er bare herligt. Man kan tydelig se, hvor gerne han vil denne sportsgren, glimtet i øjnene, spændingen i kroppen, iveren osv. – det er bare så dejligt at se og vi har også besluttet, at han skal have lov til at løbe, så længe han kan og har lyst, men med tiden – må vi desværre sande – vil hans ture bliver kortere og med knap så mange sving, for ikke at komme til at presse ham for hårdt.

Schweiss-træning – tja… det der gamle blod havde ikke altid den store interesse, men stop far, så du ikke det rådyr , der løb der, skal vi ikke lige nuppe det – det er nok den bedste måde at beskrive Mwisho på i en schweiss-trænings-situation. Men pyt, han har altid nydt turene i skoven og det er for os det væsentligeste – om vores hunde består en prøve eller ej er ikke det vigtigste, det aller vigtigste er, at vores hunde fungerer i dagligdagen og det har Mwisho altid gjort.

DCH-træning var også et hit, især når der ikke skulle laves linietræning, men bestod træningen af forskellige øvelser, så var han med på den værste og dog… at skulle gå gangbro var ikke hans store favorit, men var mor med, så kunne han sagtens, men far “kunne man nu stole på ham”, så mor var god at have baglinen de aftener, hvor der var lidt agility-øvelser på programmet. Men også her var han kendt for den ALTID glade og rare han, der aldrig lod en chance for sjov gå fra sig.

Ferier både i Danmark, men også i udlandet har Mwisho altid klaret til UG – han elsker bare det at være med og så er stedet, landet og tidspunktet ligegyldigt. Bare det at vi begynder at pakke bil, tasker el. lign. så er der ikke ro på Mwisho, “skal jeg med eller hvad skal der ske?”. Vi har altid kunnet stole på ham, når han blev ladt tilbage på et hotelværelse eller i en lejet lejlighed – han har aldrig lavet ulykker af nogen art. ALT I ALT EN GOD DRENG.

Vi er rigtig glade for og stolte af Mwisho-drengen, som altid har bragt os masser af glæde igennem hans 10 år. HAN ER BARE EN ONCE IN A LIFETIME-HUND PÅ ALLE MÅDER.

Et kæmpe stort tillykke med fødselsdagen.

2014.04.06 – Udstilling i Grossenaspe

I dag var der så udstillingsdelen der stor for tur og med i alt 31 tilmeldte hunde, var det en lille sluttet kreds udstillere, der havde taget turen til Hof Stötling, som havde udlånt gårdens ridehal til dagens udstilling.

Ridehallen var kold, men den gav læ for vinden og regnen. Og så gav den udfordring i ringen – det er bare hårdt arbejde, når dommeren, Frau Bozena Ovesná, CZ, var bevægelsesdommer – jeg har det hårdt nok i forvejen, når der skal løbes, men så i sand – rundt og rundt og rundt igen….

Mwisho – den gamle svinger, fik nogle helt faktiske placeringer: Platz 1 i veteran klasse hanner, Bedste veteran og BOB (Bedst i racen) – det var virkelig en mega flot før-fødselsdagsgave at få og så tillige med de flotte præmier: Et gavekort på 30 Euro, 1 stort hundetæppe, en nøglering, en medalje, en pokal og en roset.

Men her sluttede dagen (festen) ikke, for Mwishos datter Inja, klarede det også helt fantastisk: V1 i mellemklasse tæver med cert VDH + Club ELSA, 2. bedste tæve OG…. så blev hun den bedste ydelses- og udstillingstæve Gorssenaspe 2014 (placeringen fra i går med Lure-Coursing samt dagens udstillingsresultat). Også Inja fik nogle mega flotte præmier: Et gavekort på 50 Euro, et indrammet diplom samt en roset samt fra i går: et lille net med guffer og en roset.

Og ja, det er rigtig. Jeg er ikke til pokaler og rosetter, men jeg må indrømme, at den rost Inja vandt, som bedste ydelses- og udstillingstæve, er jeg virkelig stolt af.

Men sikken et par dage – vi er virkelig stolte af vores hunde – gammel far Mwisho og hans banditdatter, Inja.

Tak til sponsorerne og til de mange der virkelig bakkede os og jublede sammen med os, da Mwisho blev BOB.

Lørdag den 5. april startede vi kl. 7 med kurs mod Grossenaspe i Tyskland, hvor vi havde tilmeldt et Lure-Coursings arrangement, som Club ELSA var vært for.

Vi regnede egentlig med, at det tilmeldte arrangement var på hyggebasis, som når vi courser her i DK, så stor var vores forbavselse, da vi midt på ugen modtog en mail  med info for dagen – 1) Mwisho måtte pga. hans alder ikke løbe (Lure-Coursing er for hunde i alderen 18 måneder til 8 år) – 2) der var dyrlægekontrol fra kl. 10,00-10,45.

Vi ankom til en areal beliggende midt i en skov – dejligt sted, hvor der var opstillede telte og vogne.

Inja blev dyrlægechecket og godkendt – så langt så godt.

Kl. 10,45 var der info om løbet ved Birgit Schlag og her fik vi vores næste overraskelse – der var 3 dommere tilstede, som ville bedømme de løbende hunde 3 forskellige steder på banen (den ene dommer var også “hoved”dommeren, som kunne tildele yderligere point – 8 – hvis han fandt behov for dette til en hund, der havde gjort det virkelig godt) og så var der tidstagning. Hundene blev bedømt ud fra 6 kriterier: jagtlyst, intelligens, dygtighed, kondition, hurtighed & læsning af landskabets struktur/beskaffenhed.

Banen var udmålt til at være 420 meter.

Løbene startede – efter nogle startvanskeligheder – med unghundene først, derefter hannerne og til sidst tæverne.

Jeg var så heldig, at den ene dommer selv kom og tilbød, at jeg måtte stå ude hos ham og tage billeder af de løbende hunde – det var meget lærerigt, for jeg spurgte ind til nogle ting, som jeg selvfølgelig fik nogle generelle svar på, men også fik mange andre meget brugbare info – stor tak til dommeren.

Efter første gennemløb var der pause, hvor der kunne købes grillede pølser, sandwich, sodavand og kaffe og kage.

Før andet gennemløb fik Mwisho tildelt et gratis løb (forklaring på at han ikke måtte løbe som 10-årig: reglen er lavet for at beskytte de svage hunde og ikke favorisere de stærke – mange ejere kan eller vil ikke indse, at deres gamle hund ikke kan, hvad den har kunnet – egentlig en meget fornuftig regel, når man får den forklaret). Alle der så Mwisho før start troede simpelthen ikke, at han var 10 år og efter hans gennemløb tvivlede mange endnu mere – der er stadig fart i den gamle dreng også selv om det kun er ca. 6 uger siden, at han lå på operationsbordet pga. en mavedrejning.

2. løb blev gennemført og der var stort set ingen ændring fra det første løb – nogle hunde snød, nogle troede de vidste bedre, nogle hurtigere end andre og så en enkelt der ikke kom langt væk fra sin ejer – også i første gennemløb.

Til sidst før præmieoverrækkelsen, gav hoveddommeren en kort opdatering på dagens løb, hvor han bl.a. måtte konstatere at tæver var dagens bedste løbere, så vi var rigtig stolte, da Inja blev placeret som 2. bedste tæve og dermed 2. bedste hund på dagen.

Det var en spændende og anderledes oplevelse, som vi bestemt gerne deltager i igen.

Tak for en hyggelig dag i skoven.

2014. 03.30 – Lure-coursing i Ilskov

Søndag den 30/3 2014 – Lure-Coursing i Ilskov

Året første lure-coursing blev afholdt i Ilskov og det gik rigtig godt.

Mwisho var egentlig tilmeldt Lure-Coursing i næste week-end i Tyskland, men lørdag fik jeg besked om,  at han ikke kunne løbe, da det kun var for hunde mellem 18 måneder og 8 år – så øv øv, men så skulle han snydes i dag.  Her næste 5 uger efter hans mavedrejning den 24/2 2014 løb han et rigtig flot løb, men selvfølgelig kunne det ses på hans tempo, at han har været holdt rigtig meget i ro i de forgangne 5 uger, men jeg var rigtig stolt af ham.

Og så var der lige Mwishos datter – Inja-musen. Hun har altid fart over feltet og det havde hun også i dag – så med hendes alder ca. 20 måneder, energi og kondition fik hun 2 gennemløb, som hun klarede til UG.

Selv Chessie-musen fik lov til at løbe lidt – ca. 75-100 meter – vi har ellers pensioneret hende, så hun bliver ikke udstillet mere og lure-coursing er også stoppet, men at se hendes udtryk, da Erik kom med hende – det gav tårer i øjnene. Hun var bare den gode, gamle Chessie der bare skulle ud og course, men også at se hende da hun stoppede, det var fantastisk – hun var virkelig stolt af sig selv, men også skuffet over, at hun ikke fik en længere tur.

Jeg er virkelig stolt over mine dejlige hunde.

2014.03.06 – Mwisho frisk igen

I morgen skal Mwisho have taget stingene efter hans mavedrejning-operation og jeg tror, at han glæder sig til at få trådene fjernet.

Såret ser rigtig fint ud og har på intet tidspunkt væsket ell. andet, været rødt eller hævet – det er bare dejligt.

Og så kan han også mødes med hans tøser igen, jeg tror faktisk, at han har savnet både Chessie og Inja, selvom han nogle gange er lidt træt af dem – men det er ikke spor sjovt at gå, som alene-hunde hjemme og så skal holde sig i ro pga. en operation. Mennn så er det jo dejligt, at man er blevet lidt forkælet med ekstra lækkert mad, godbidder m.v.

En stor tak til mine arbejdsgivere og kollegaer for jeres forståelse for, at jeg har måtte køre hjem – nogle gange flere gange om dagen – for at give Mwisho mad. Nogle steder kunne jeg godt have taget ham med, men det ville ikke have givet den ro, som han har haft brug for.

Tak til alle der har hjulpet og tak til alle jer, der har tilbud hjælp til pasning af Mwisho – alle jeres tilbud om hjælp, hilsener, opringninger m.v. har virkelig varmet – tusind tak alle sammen.

2014.03.03 – Sidste nyt om Mwisho

Så er vi kommet godt igennem de 4 kritiske dage efter operationen (i lørdags) og vi kan se fremad.

Jeg må indrømme, at det var svært at se fremad efter operationen + det faktum at vi ikke var sikre på det endelige udfald før 4  døgn efter – Mwisho er og bliver min dreng og jeg får ALDRIG en som ham igen.

I går – efter at have stoppet med smertestillende medicin lørdag aften – havde han smerter (gik og “skød” ryg, ville ikke strække igennem og ville ikke så gerne ud og så hans udtryk i øjnene, som tydelig viste, at han havde ondt), men heldigvis havde jeg noget liggende fra Injas uheld i december, så det fik han lidt af og efter ca. 15 minutter kunne der ses en forbedring med ham og han virkede helt anderledes – fri og smertefri. Normalt ville jeg ikke bare give min hund(e) smertestillende medicin, men i dette tilfælde, så jeg ingen anden udvej – hjælpes skulle han i hvert tilfælde.

Så i dag, mandag, er hans første smertefrie dag og han har det virkelig “godt” – omstændighederne taget i betragtning.

2014.02.28 – Opdatering på Mwisho

Nu mangler der heldigvis kun ganske få timer til, at den kritiske periode er overstået efter Mwishos operation  den 24-25/2.

Mwisho har klaret hele forløbet til UG, bortset fra indtagningen af medicinen (hele 4 forskellige slags), men som tidligere skreve,t blev der taget kreative metoder i brug og medicin kom derhen, hvor den skulle gøre godt.

Mwisho har heldigvis også fået hans appetit tilbage, men hvor gør det ondt langt ind i en, når han kigger på mig med blikket “mor, jeg er mere sulten” efter at have spist den lille portion – ca. en 1/5-1/4-del af, hvad en portion normalt ville bestå af. Men der skal ingen chancer tages, når vi nu var så heldige at beholde Mwisho i tirsdags.

Nu er det så kun tiden der skal arbejde hen imod nye tider – og nye tider betyder helt præcist, at hans normale 2 daglige måltider, skal deles ud på 4, men det er jo kun en lille ting – MEN alligevel noget der skal indarbejdes både for Mwisho, men også for os.

Men hovedsagen er, at vi igen har den glade og altid logrende dreng.

Tak til alle for de mange hilsener på facebook.

2014.02.26 – Nyt om Mwisho

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle for jeres hilsener og ønsker om god bedring på min facebookside.

Og allermest tak til Erik, Tommy ( Hanne og Tommy har Luka fra vores dejlige B-kuld) og de 3 dyrlæger i Ringkøbing – I skal alle vide, at jeg står i evig taknemmelighedsgæld til jer alle, fordi I alle hver især gjorde jeres til, at Mwisho`s liv blev reddet.

Mwisho har i dag endelig begyndt at tage føde til sig – i går var det kun afsky for føde, hvilket jeg godt forstår. Men jeg må indrømme, at det gør ondt på både på sjæl og i hjerte, når han har fået “lidt” at spise og så kigger  på mig med  blikket “Mor, jeg er sulten”-blikket. Men jeg må og især skal  gøre mig hård, for jeg – og kun jeg – ved, at det jeg gør, er det bedste for Mwisho.

Men heldigvis er Mwisho i bedring og takler alt bortset fra indtagningen af medicin i stiv pote.

Uanset hvem af vores hunde, der vil komme til skade, få ondt eller blive syg, vil det altid gøre  mig ondt, men jeg vil og må  indrømme, at Mwisho er noget ganske særlig for mig – han er og bliver det bedste, der nogensinde er hændt mig og derfor, er jeg også så taknemmelig for (ord kan ikke beskrive min følelser, at Mwisho stadig er her i dag.

Endnu en gang tusind tak for alle de hilsener, god-bedring-ønsker, tilbud om hjælp og for hjælp, som er strømmet ind – det varmer i en “hård” tid.

NU er vi heldigvis snart igennem halvdelen af de 4 kritiske  døgn efter operationen og alt er gået godt endnu nu, så nu krydser vi fingre, tæer og alt andet for, at den sidste tid også går godt. OG hvorfor skulle den ikke det?

2014.02.25 – Mwisho opereret

I aftes/nat blev Mwisho opereret for en mavedrejning – ingen af de klassiske ting, der burde fremprovokere en mavedrejning var til stede – altså ro (ca. 2½ time før spisning, ikke noget stort måltid (hvilket dyrlægen konstaterede) og ingen leg/voldsom pjat ell. andet efter spisning).

Ca. 2 timer efter at Erik var kørt i sommerhus med Mwisho go Chessie, ringede Erik hjem og foresprugte til symptomer på en mavedrejning – og der var symptomer (udspilet mave, rastløshed og forsøg på opkastninger).

1. 20 minutter senere var Erik og Mwisho hos dyrlægen, som i første omgang ikke mente, at det drejede sig om en mavedrejning, da “det” sad lidt for langt tilbage, men et røntgenbillede konstaterede en lille mavedrejning, som så skulle opereres.

Kl. 21,50 var Mwisho gjort klar til operation og vi ville modtage besked efter ca. 2 timer, men først efter 2 timer og ca. 40 minutter kom resultatet: mavesækken havde været usædvanlig svær at dreje for plads igen + at leveren var temmelig sprød. Der gik simpelthen hul på leveren ved den mindste berøring  (ikke noget unormalt i det, da milt og lever bliver kraftig udspilet, når der ophobes meget blod, som ikke kan passerer igennem disse organer). Men dyrlægen måtte indrømme, at det havde været en noget større og sværere operation end først antaget.

Mwisho blev på dyrehospital natten over til observation samt væsketilførsel.

Det er egentlig utrolig, at der netop ved ro opstår en mavedrejning, når nu hundene (har hørt det samme fra andre Ridgeback-ejere) ALTID bøvler rundt efter at have spist og det er for vores vedkommende gået godt i lidt mere end 9½ år, men iflg. dyrlægen kan en mavedrejning fremprovokeres af stress og stress havde der været på, da Inja var ved at nå klimaks på løbetiden, hvilket også var grunden til, at Erik var flyttet i sommerhus med Mwisho og Chessie.

Efter operationer er de 4 efterfølgende dage dog kritiske – så vi krydser fingre, tæer og alt andet, der kan krydses for, at det går godt.

Mwisho virker i hvert tilfælde okay og ved godt mod – det altid sikre tegn på veltilpashed hos Mwisho er den ALTID LOGRENDE HALE. Den eneste udfordring er pt. at få medicin i ham, men er man kreativ nok, lykkes det også.

Stor tak til de 3 dyrlæger på Frejavej 1 i Ringkøbing for deres helt fantastiske indsats, som reddede vores dejlige Mwishos liv.

Og stor tak til Sanne Bækgaard.
Tak Sanne, fordi du altid er der og tak fordi du kom til Sunds både tirsdag og onsdag for at passe Mwisho, da hverken Erik eller jeg havde mulighed for at tage fri fra arbejde netop disse dage. Det er/var en stor hjælp at vide, at Mwisho ikke skulle være alene efter det store indgreb.

2014.02.10 – Kort info om min nye hjemmeside

Så er der kommet tekst på alle siderne (SHOP – er dog sat i bero indtil resten af siden er færdig)

Nu mangler der så “KUN” det lidt mere spændende – billeder og farver og andet blikfang, men det kommer og så fortvivl ikke, hvis du søger billeder af vores hunde eller billeder af din hvalp fra enten Chessie eller Mwisho.

2014.02.09 – Udstilling i Fredericia og Middelfart

Lørdag deltog Mwisho på DKKs Internationale udstilling i Fredericia og gammel drengen gjorde det godt, blev Ecxl. 1 m. CK og BIM-veteran. Mwishos søn Safero Abasi blev Ecxl. 3 i mellemklasse – tillykke Pia og Brian.

Søndag var det så på RRKs klubstilling i Middelfart der skulle udstilles. Mwisho gjorde det igen rigtig godt, Excl. 1 + 6. bedste han samt BIM-veteran. Inja-musen gjorde det også godt – sådan da. Inja vandt mellemklasse tæver Ecxl. 1 m. CK og herfra kom damen så ikke længere (Johhhh hun var blandt de 7 bedste tæver, men…). Den lille dame gad bare ikke løbe ordentlig, det var meget sjovere at galopere samt hoppe og danse – om jeg var træt af hende!!!!!!!!!???????????? Mwishos  søn Safero Abasi klarede desværre ikke så godt i dag, det blev kun til et VG2 – dommeren mente, at han manglede størrelse, men deri er jeg nu ikke enig, men pyt, sådan er det jo. Men tak til Pia og Brian fordi I udstillede Abasi begge dage og tak for det hyggelige samvær.

2014.01.25 – Skue i Nykøbing, DK

WAUW – sikken en dag.
I bidende kulde og blæst og med frostgrader i luften gik turen til Nykøbing lørdag morgen m. både Mwisho og Inja.
Mwisho var for en gang skyld tilmeldt til et skue, fordi han altid ser så trist ud, når jeg kører afsted med Inja – det er, som om han tænker “hvorfor er det altid Inja, der skal med dig, mor”.
Og det viste sig at være et fornuftigt valg at tage Gammel Far, Mwisho, med.
Inja-musen blev Excl.1 og BIM og Mwisho blev Excl.1 og bedste veteran + Skuets bedste veteran + BIS2.
Den gamle fyr løb og stod som en drøm og det var som altid en fornøjelse at udstille ham.
Injas kuldbror, Abasi fik også Excl.1 og blev BIR samt skuets 4. bedste mellemklasse hund – et kæmpe stort tillykke til Pia og Brian.