2016.12.10 + 11 – Forrygende udstillingsweekend i Kassel

 

Sikken en week-end og uge.
Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har oplevet en bedre uge end den forgangne. Og… sikken 2 dejlige før-julegaver.

Erik havde fri, så allerede fredag morgen blev kursen sat mod Kassel – julemarked og årets sidste udstilling.
Jeg har altid glædet mig til dobbelt udstillingen i Kassel, for det betød også et besøg på det hyggelige julemarked samt spisning lørdag aften på Restaurant Eckstein. Og det var der selvfølgelig ikke lavet om på i år.

Jeg havde egentlig bare tilmeldt til udstillingen, hvis og såfremt alt andet ikke gik efter planen. MEN… onsdag blev Inja scannet drægtig og lørdag blev hun både TYSK og DANSK CHAMPION – kan en uge være eller blive bedre? Nej, vel?

Lørdag vandt Inja med et V1 åben klasse tæver og blev 2. bedste tæve – så vi kunne bare tage det helt roligt om søndagen. Og med et V1 betød det også, at Inja blev NY TYSK CHAMPION + at hendes hvilenede danske Cert også blev udløst og endnu en titel kom i us, nemlig DANSK CHAMPION.
Jeg har nu aldrig stress på, når jeg går i ringen, for “JEG KOMMER ALTID MED VERDENS BEDSTE HUND OG TAGER HJEM MED VERDENS BEDSTE HUND” uanset hvad dommeren giver af kritik – hvis det er en dårlig kritik, tja, så er det dommerens valg og så er det bare op på hesten igen.
Jeg ved, hvad jeg har – nemlig den bedste, rareste og kærligste hund i hele verden og det kan der ikke ændres på.

Søndag kunne vi tillade os at komme til udstillingen ganske kort tid før start og ellers bare få snakket med vores venner, gode bekendte samt andre gode hundebekendskaber – for i dag skulle der ikke “præsteres” som sådan – vi kunne tage det helt stille og roligt og bare afvente et resultat, som blev til et flot V4 i en stor åben klasse.

Week-end blev også til et glædeligt gensyn med Petra, Wolfgang og farmand Akono. Det er altid hyggeligt, at være sammen med dem og deres 2 dejlige hunde.

Tak til alle for en god og hyggelig week-end – håber vi ses i det nye år.

Glædelig jul og godt nytår til alle.

 

2016.12.07 – Tidlig julegave: Inja er scannet drægtig

Hurra, jeg er bare så glad.

Jeg har fået årets julegave, for Inja-musen er i dag scannet drægtig hos vores dyrlæge, Lars.

Forventet fødsel: uge 2 i 2017.

Disse 2 dejlige hunde skal være hundeforældre.

Endnu en gang tak til Petra og Wolfgang for at måtte bruge deres fantastiske han, Akono til Injas første kuld. Jeg er både glade og stolte af denne kombination har været muligt.

 

2016 Uge 44 og 45 – Parring af Inja m.v.

Puha, sikken et par uger.

Der var drøn travlt på arbejde, Inja skulle til dyrlæge for at få klippet negle og taget progsterontest, jeg skulle opereres og Inja skulle udstilles i Herning – ikke at jeg forventede det helt store af udstillingen i Herning, men… man har jo altid lov til at håbe, men stille man ikke op, så har man slet ingen chancer.
Og det blev kun ved håbet.

Mandag 7/11 2016 ny progsteronstest – denne gang i Silkeborg (egen dyrlæge skal sende testen til Tyskland og når tiden nærmede sig, så er der ikke tid til at vente en dag ekstra på at få et svar). Besked fra dyrlægen: “Inja skal parres inden for de næste 2 dage”.
Så hjem og pakke det sidste (jeg havde forberedt mig lidt) og så ellers afsted til Tyskland – 853 km alene m. Inja. Det var en hård omgang, men det gik.

Vel fremme ved hotellet  og godt træt- jeg måtte så sandelig ikke havde hund på værelset??????????

Men.. som jeg måtte gøre opmærksom på, “det står på jeres hjemmeside”  –  “ja, men vi har lavet nye regler”.

MEN…. – da jeg så bad om at få mine penge retur samt bad dem fortælle mig, hvor jeg kunne få et hotelværelse, hvor jeg kunne havde min hund. Så kunne det pludselig godt lave sig gøre, at Inja var med på værelset – sikken noget bavl.

Tirsdag og onsdag blev Inja så parret med dejlige, rare Akono – så nu krydser vi fingre, tæer m.m. for at alt er gået godt. Vi vil jo rigtig gerne have små Inja/Akono-hvalpe i januar 2017.

Vel hjemme igen skulle jeg havde taget sting efter min operation, arbejde (der var stadig fuld drøn på) og så afsted til udstilling i Heidenau lørdag den 12/11 2016.

Søndagens udstilling gik rigtig godt – Inja blev placeret som V2 i en klasse med 11 fremmødte åben klasse tæver – så vi var godt tilfredse, selvom man da altid gerne vil være V1.

 

2016.10.26 – Savnets dag

I dag er det et år siden, at min elskede Mwisho rejste over regnbuebroen og 8 år siden at min mor døde. Et mærkeligt sammentræf, at de 2 der elskede hinanden, skulle få den samme dødsdag.
Så dagen i dag har været utrolig svær at komme igennem – godt jeg jeg havde så travlt på arbejde, at der ikke var megen tid til at tænke i. Men dybt i mit hjerte og sjæl har sorgen og savnet været til stede hele dagen.

Jeg ved ikke, om det var en symbolsk handing, at Inja netop skulle gå i løb i dag. Er det et tegn på død og nyt liv?

Jeg krydser fingre for, at Mwisho og mor trækker i de rigtige tråde, så Inja-musen giver os et kuld hvalpe i 2017.

 

2016.09.14 – Planlagt parring mellem Akono og Inja i oktober/november

 

 

 

Vi forventer en parring mellem Guardian Farmers African Akono – i dagligtale kaldet Akono og Safero A´inja – i dagligtale kaldet Inja i oktober/november 2016.
Akono er ikke bare et tilfældigt valg af hanhund, jeg har være vild med ham de sidste 6-7 år – han er en rigtig dejlig han, med et super godt temperament. Hos os er sundhed og temperament i højdesæde.

Det er en parring, vi glæder os rigtig meget til.

Se mine sidste nye billeder af Akono under nyheder – udstilling i Leipzig

 

Guardian Farmers African Akono Safero A`inja

 

 

 

 

2016.09.03 – RR-dag i Strøby

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at skulle til Sjælland, men Erik mente, at vi skulle melde Inja til og når FATTER mener dèt, ja så gør vi det….. Så Inja blev meldt til i sidste øjeblik.

Så derfor tog vi turen ned gennem Jylland, over Fyn og Storebæltsbroen og til Strøby denne lørdag morgen.

Inja fik en god kritik og et Excl. samt vandt konkurrencen om bedste bevægelser – men den lille dame, bevæger sig også super godt, NÅR HUN VIL OG GIDER.

 

2016.08.20+21 – Dobbelt udstilling i Leipzig

Pyha – bedre sent end aldrig…. det har kørt lidt trængt med at få opdateret hjemmeside og FB her den sidste måned til halvanden, men nu er vi her!

Fredag den 19/8 2016 kørte vi mod Leipzig – en mega varm tur, med megen kø og langsom kørsel, nogle gange når vi holdt i kø viste bilens temperaturmåler 40 grader – så der var mega lummert og varmt udenfor, men indenfor steg temperaturen også trods aircon-anlægget.

Men endelig nåede vi frem til vores hotel, blev indkvarteret og fik lidt mad m.v.

Men sikken en nat – der var så varmt på værelset (ingen vind rørte sig udenfor) og med Inja-musen liggende imellem os og ofte også under dynebetrækket, så blev der ikke sovet meget – jeg fik max 3 timer.

Lørdag var der stadig varmt, men der var heldigvis ikke så varmt i selve hallen.

Inja-musen gjorde det rigtig godt og blev placeret som V2 m. Res. CAC VDH i åben klasse.

Straks efter vi havde fået vores kritik, blev kursen sat mod hotellet – der skulle hviles (med kun 3 timers søvn fra fredag morgen og indtil lørdag ca. kl. 14, var jeg brugt).

Lørdag aften spiste vi på vores “næsten” stamrestaurant og igen i år var maden og betjeningen bare super.

Søndagen stod igen på udstilling. Det blev til et V4 i en meget stor åben klasse – men… det var en lidt forvirret Mig og en total hopsa-Inja der gik i ringen igen, inden placeringen. Jeg havde fået at vide, at jeg ikke skulle ind igen (altså et SG), men  pludselig blev råbt på vores nummer, for vi skulle i ringen igen. Så hurtig på med showlinen på Inja, lynet jakken og lånt godbidder – og de godbidder var bare for lækre, så derfor den hoppende Inja. Så med de odds var det ekstra flot med et V4.

Søndagen bød også på et glædeligt gensyn med Petra, Wolfgang og Akono. Inja viste glad (meget glad Inja, der uddelte kys m.v.), at hun kunne genkende Petra og Wolfgang – det var rigtig dejligt at se.

Tak til Petra og Wolfgang for dejlig snak og hygge.

2 dejlige billeder af Akono

 

 

 

2016.08.0 – Sammenligning af far og datter

Det er helt utroligt, hvor meget Inja kommer til at ligne hendes far.

Jo ældre Inja bliver jo større lighed kan der ses – ikke bare i udseende, men også i væremåde.

Men Mwishos helt utrolige dejlige milde væsen får hun nok aldrig 100% – Mwisho “svarede aldrig igen”, hvis der var optræk til ballade nogle steder, her kan Inja godt gå lidt med, men aldrig mere end at hun kan stoppes med et “slut”.

Mwisho Inja
 

2016.07.30+31 – dobbelt udstilling i Bremen

Fredag gik turen mod Bremen, hvor vi skulle udstille Inja-musen både lørdag og søndag.

Lørdagen havde jeg ikke de store forventninger til, men ville egentligt være meget tilfreds med et V – det blev til V og med et 4-tal bagefter (altså V4) den mindst placerede. Så det var ganske godt og meget overraskende.

Lørdag aften var der spisning på en indisk restaurant, som vi kommer på hvert år (lørdag aften kl. 19,00) – noget vi altid glæder os til, da maden er utrolig lækker og velsmagende. Man kan ligefrem sige, at det er blevet en tradition, at spise indisk i Bremen lørdag aften.

Søndag var igen i udstillingens tegn. Også søndagen placering blev V4 – havde nok håbet på en V2 eller V3, men sådan skulle det ikke være – men alt i alt ikke nogen dårlig udstillings-week-end i det tyske.

 

Mwisho`s kuld hos Kennel Safero fylder 4 år i dag

Et kæmpe stort tillykke til Mwisho`s kuld hos Kennel Safero med de 4 år i dag.
Vi håber alle, Abasi, Archie, Amali, A`mwisho, Ayana og Arango har det godt og får en rigtig god dag  samt masser af knus, kys og klap og lækkerbidder af deres dejligere familier.
Vi husker ganske tydeligt, da vi fik opringningen fra Marianne og Fabrienne om, at de 7 vidundere var kommet til verden.

Mange knus og potedask til jer alle

Erik, Ane Marie og Inja

 

2016.06.25+26 – Våd dobbelt udstilling i Münster

Fredag den 24/6 2016 efter Erik havde fået fri fra arbejde kl. 13,00 blev kursen sat på vores kære naboland, Tyskland. Nærmere betegnet Münster.

Da vi var omkring 25 km fra vores hotel var vejen pludselig spærret og hvad så?….  Vi forsøgte os lidt frem, men endte ved udgangspunktet igen, så Erik valgte at køre på hans intuition og valget så ud til at virke – og grunden til den spærrede vej viste at være oversvømmelse – flere af de veje, hvor vi skulle have drejet af stod under vand – grøfterne var fyldte med vand og markerne stod under vand og da vi endelig kom ud på den hovedvej, der var spærret (vores udgangspunkt) var der trukket slanger, som pumpede vand væk af vejene – senere hørte vi, at der var nogle familier der havde været nød til at svømme ud af deres hjem – så der var virkelig mega meget vand omkring Münster.

Lørdag morgen var en våd morgen – da vi ankom til udstillingsområdet blev vi guidet på plads, mange fulgte dog ikke de anvisninger, som blev givet. Nej, de skulle holde så tæt på udstillingsringen som muligt, hvilket for mange så også betød, at de kørte fast og måtte trækkes fri.

Men regnen fortsatte, så vi valgte at lade Inja blive i bilen og så ellers selv gå ude i regnen og mudderet – overalt var der mudder og vand, så man skulle se sig for, for ikke at gå på r.. og albuer. Men endelig nærmede tidspunktet sig, hvor Inja skulle i ringen, så jeg klædte om og da den lille prinsesse skulle ud af bilen, nægtede hun total at samarbejde – “der var vådt”. Men…. den lille frøken kom dog ud til sidst.

Da vi kom hen til ringen skulle vi lige vente lidt, da champion klasse lige skulle bedømmes færdig og så var det åben klasse`s tur – jeg troede egentlig ikke så meget på en chance, men lille-musen overraskede mig meget. Hun stillede sig rigtig pænt og løb – efter omstændigheder også rigtig godt (både handlere og hunde nærmeste gled/skøjtede rundt i ringen – vi handlere løb i halvdelen af ringen rundt i mudder og vand der stod over skoenes kant).

Folk var utrolig søde – nogle kom og holdt paraplyer over Inja og mig, mens vi vendte på at skulle bedømmes og det samme skete efter bedømmelsen – TUSIND TAK, det var bare så flot gjort af jer.

Inja endte med at vinde åben klasse (V1) og blev bedste tæve samt BOS (BIM) – det var bare så dejligt, men det havde så også et lille men.. for jeg fik en skade i mit knæ, da jeg var ved at skride i en af mudderpøllerne i ringen.

Der er ingen billeder fra dagen – jeg ville simpelthen ikke tage mit kameraudstyr ud i al den regn.

Søndag…. tja, der var tørvejr og solskin, da vi stod op. Men……….. alt var vådt.

Ude på udstillingsområdet blev biler uden 4-hjulstræk nægtet adgang til de parkeringsområderne, som var tilgængelige dagen før – nogle trodsede det og kom også til at bøde for det.

Jeg kunne desværre ikke selv gå i ringen med Inja, så Erik måtte på banen og det var til stor moro for alle – Erik i short og bare tæer (hans sandaler med gennemblødte og glatte som bare pokker) og med Inja, der syntes at det var mega uretfærdigt, at hun skulle gennem vand og mudder for at komme i ringen (som ikke var stort bedre). Men Erik og Inja gjorde det rigtig godt og blev placeret som V3.

Tusind tak til alle for en god og våd hyggeligt week-end.

Håber alle kom godt hjem – en våd oplevelse rigere.

Og så lige et tillykke til Tyskland med søndagens sejr i EM 2016.

 

2016.05.14+15 – Dobb. pinseudstilling i Bad Blankenburg

Sikken en forrygende pinse.

Inja blev tilmeldt i sidste øjeblik, da hun egentlig var gået på barselsoplov, men da den første scanning ingen hvalpe viste, besluttede jeg mig til at melde hende til pinseudstillingen i Bad Blankenburg og…. det var var et super godt valg.

Lørdag blev lille-musen V2 m. Res. CAC VDH og 2. bedste tæve m. Res.CAC RRCD i en stor åben-klasse (12) under dommer, Timmy Ursula Ralfe, ZA og om aftenen var hun placeret som nr. 4 på TOP TEN 2015 Club RRCD – jeg er bare så stolt af min lille Inja-tøs.

Farmand Mwisho blev ikke glemt denne lørdag aften – det var 1 år siden, at han var henholdsvis BOB og bedste veteran han 2014 på Club RRCDs og BOS på pinseudstilling i Bad Blankenburg og… selv med kun 4 udstillinger i 2015, blev han i år kåret som bedste veteran han 2015 – det var hårdt og det gjorde det ikke mindre hårdt, når man forsøgte at kigge ud over de mange festdeltagere – ca. halvdelen græd sammen med mig og mindes den dejlige hund, som desværre rejste over regnbuenbroen den 26/10 2015. Mwisho, du er stadig elsket og savnet.

Søndag gjorde Inja det lige en tak bedre under dommer Liz Megginson, ZA.
Inja blev V1 m. CAC VDH og 2. bedste tæve m. Res. CAC RRCD i en stor åben klasse (13).
Da Inja skulle bedømmes, var det første Liz Megginson sagde: “I saw her, wenn she came in” – jeg håber derfor på det godt resultat og jeg blev heller ikke skuffet.

Stor tak til Timmy Ursula Ralfe og Liz Megginson – begge fra ZA – for at gøre pinseudstillingerne til et par gode dage ved at stille deres ekspertise til rådighed.

Og tak til alle for nogle gode og hyggelige dage i Bad Blankenburg.

 

 

2016.05.17 –  Inja er gået tom

Desværre bliver der ingen Izinja hvalpe denne sommer.

Inja blev scannet den 9. maj, men scanningen viste ingen hvalpe. Men dyrlægen mente, at der kunne være en mikroskopisk chance for, at scanningen var for tidlig og derfor blev jeg enig med ham om, at vi skulle prøve igen efter en uge.scanning var så i dag, den 17. maj 2016, og der var desværre stadig ingen hvalpe.

Nu skal vi så lige sunde os lidt ovenpå denne sørgelige nyhed og så skal vi have taget stilling til, om vi skal forsøge at lave et vinterkuld eller vente.

 

2016.05.14+15  – 40 års jubilæumsudstilling i Bad Blankenburg

Sikken en pinse – både glæde og savn.

Lørdag under dommer Ursula T. Ralfe, ZA, blev Inja placeret som V2 med Res. CAC VDH i åben klasse tæver – en flot placering i en stor gruppe på 12. Derudover blev hun også placeret som 2. bedste tæve m. Res. CAC Club RRCD.
Aftenen bød på både overraskelse, savn og glæde…..
1. Mwisho, min elskede og savnede dreng blev kåret som bedste veteran han 2015 i Club RRCD – en kåring der kom totalt bag på mig, men samtidig gjorde mig stolt og ked at det, da det rippede op en mit hjertesår og det gjorde det ikke lettere at bære, da ca. halvdelen da de tilstedeværende festdeltagere fældede tårer sammen med mig – tak alle sammen for jeres opbakning og jeres medfølelse.
2. Inja fik også en helt fantastisk flot placering på Club RRCDs TOP TEN LISTE 2015 – hun blev placeret på en 4. plads. Tak lille Inja-mus, du har gjort det godt i det forgangne år.

Søndag under dommer Liz Megginson, Za, blev Inja placeret som V1 m. CAC VDH i åben klasse tæver – endnu en flot placering i en stor gruppe på 13. Mrs. Megginsons kommentar, da det blev Injas tur til at blive bedømt var: “I saw her when she came in”, jeg håbede på, at det var positivt og ja, det var det jo også. Også i dag blev inja 2. bedste tæve m. Res. CAC Club RRCD.

Tak til Ursula T. Ralfe og Lis Megginson for nogle gode bedømmelser og tak til alle for en hyggelig week-end og godt samvær

 

2016.05.05 –  Vores B-kuld fylder 8 år i dag

Først et kæmpe stort tillykke til vores B-kuld, som kom til verden den 5. maj 2008 – det var Danmarks befrielse og det blev også Chessie`s befrielse for hendes tunge mave.

Jeg forstår slet ikke, hvor årene er blevet af. Det føles som om, det kun er et par år siden, at de små banditter kom til verden.

Jeg ønsker jer alle – 2- som 4-benede – en rigtig god dag.

Mange hundehilsner

Sunds-banden

 

2016.04.26  – Vores A-kuld fylder 9 år i dag

Et kæmpe stort tillykke med vores første kuld, som i dag fylder 9 år.

Tænk at det allerede er 9 år siden, I kom til verden.

Med ønsket om en rigtig god dag til både 2- og 4-benede.

Sunds-bande

 

2016.04.20  – Akono og Inja forældre i uge 25

Netop hjemmekommet fra en dejlig tur til Sulzbach

Lørdag morgen blev kursen sat mod syd – nærmere betegnet til Sulzbach i Saarland, hvor Inja skulle parres med Akono.

Inja, ja hende kender jeg jo og det gjorde jeg egentlig også med Akono, men efter at have tilbragt flere dagen med Akono, er jeg blevet endnu mere sikker på, at mit valg af hanhund er det helt rigtige – jeg har dog ALDRIG nogensinde været i tvivl.

Jeg har altid elsket Mwisho og været utrolig stolt at hans dejlige, milde og blide væsen samt hans gode temperament – lige præcis disse egenskaber har Akono også, hvilket glæder mig rigtig meget.

Så lige nu krydser vi fingre for ultralyds-scanningen den 9/5 2016 og håber, at Inja har mange dejlige Akono/Inja hvalpe i maven.

Endnu gang tusind tak til Petra og Wolfgang for nogle utrolig dejlige dage og også tusind tak for at vi måtte bruge jeres dejlige dreng til Inja og far til vores C-kuld.

SE MERE PÅ VORES BLOG OM VORES KOMMENDE HVALPE – TRYK HER:

 

2016.04.09 –  Savnets dag

I dag – eller rettere sagt lige efter midnat kunne min elskede og savnede dreng, Mwisho, været blevet 12 år.
Men sådan skulle det ikke være til trods for at Mwisho var sund og rask og i fin form – skæbnen ville det anderledes.

Der går ikke en dag, hvor Mwisho ikke er i mine tanker – jeg savner ham, så det gør ondt langt ind i sjælen.

Men jeg ved, at der hvor han er nu (i hundehimlen), har han det godt – og jeg håber, at han leger med hans elskede søster Chessie, hans søskende og hans mor samt alle de andre hunde.

R.I.P. min elskede dreng.

 

Hvalp fra Kennel Izinja…………

Start evt. med at læse ”før du køber hvalp” på Rhodesian Ridgeback klubbens hjemmeside, www.ridgebackklub.dk

Jeg opdrætter kun hvalpe efter Dansk Kennel Klubs og Rhodesian Ridgeback Klubbens etiske regler.
Jeg har ligeledes Dansk Kennel klubs Opdrætteruddannelse samt DKKs Basis Uddannelse.

Sundhed…..
Jeg og min mand opdrætter først og fremmest familiehunde med stort F – hvalpen/hunden skal først og fremmest fungerer 100% som familiehund – fungerer hunden ikke som familiehund, så fungerer den slet ikke. Så er det kun et ekstra plus, hvis hvalpen kan gøre sig indenfor udstilling, schweiss, lydighed m.v.
Vi går ALDRIG på kompromis med sundhed og mentalitet.
Vi ligger stor vægt på at avle sunde, stærke og raske hvalpe, som også er mentalt velfungerende.
Før Vi vælger forældredyr, vurderer vi for og imod brug i forældrene i avl og vi vurderer også meget kritisk vores egne hunde i alvsøjemed. Og før vi vælger forældredyrene, undersøger vi meget nøje, om der foreligger kendte sygdomme i forældredyrenes stamtavler – desværre er det ikke alle opdrættere og hanhundeejere, som er åbne om deres kendskab til sygdomme o.lign., men vi forsøger altid at finde frem til nogle forældredyr, som vi kan stå inde for – forældredyr, som vi også gerne selv vil have en hvalp fra. Så med andre ord vælger vi kun sunde og raske hunde i min avl – hos os er SUNDHED og MENTALITET i højsæde. Vi tager ingen chancer.

Hvalpens opvækst….

Hvalpens første tid er enorm vigtig og derfor stopper vi også AL stressbetonet aktivitet, så snart Inja er blevet parret – undersøgelser viser nemlig at tævens stresshormoner påvirker hvalpen fra det øjeblik ægget er blevet befrugtet.
Så fred og ro er et meget vigtig punkt under drægtigheden samt de først 3 uger lige efter fødslen. Jeg tager heller ikke imod besøg, før hvalpene er 3 uger gamle – ligeledes for ikke at stresse tæven.
Hos os bliver hvalpekassen sat op ca. 1 uge før forventet fødsel, så Inja kan vænne til det sted, hvor hun skal føde og opfostre hendes hvalpe. Hvalpekassen bliver placeret i vores ene stue, som for en periode bliver omdannet til hvalperum og under fødslen vil der kun være kendte personer omkring Inja, så hun under hele fødselsforløbet føler sig så tryg og rolig som muligt
De første uger og helt frem til hvalpens 16. uge er en utrolig vigtig og afgørende periode for hvalpens fremtidige liv og færden, hvilket stiller store krav til os som opdrætter – og hos os gør vi en stor indsats på dette område. Det er bare så vigtig at give hvalpen så mange og gode oplevelser i de første 16 uger – oplevelser og indtryk, som hvalpen kan basere sit videre liv på.

Hvalpe fra os bliver godt socialiseret – de vil være bekendte med:
1. at bevæge sig rundt på så mange forskellige underlag som muligt (græs, grus, sand, fliser, trægulve, gulvtæpper m.v.)
2. at komme på ture til by og skov
3. at kende dagligdags lyde og larm fra hjemmet (fra støvsuger, vaskemaskine, tørretumbler, radio m.v)
4. at møde andre mennesker (børn og voksne) samt andre dyr (hunde, katte m.fl.)
5. at køre i bil
6. at være på egen hånd

Hvad får du med til din hvalp fra os?
Du får en hvalpemappe, som indeholder:
1. DKK-stambog
2. Sundshedsbog, som dokumenterer at hvalpen er blevet dyrlægetjekket og vaccineret samt chippet
3. Attest på at hvalpen er tjekket for sinus
4. Attest på at hvalpen har får ormekur og hvornår og hvilket præparat den har fået
5. Foder til den første tid samt skema over, hvad hvalpen har fået at spise hos os
6. Sele ell. halsbånd m. line samt legetøj der lugter af mor og søskende
7. Livslang rådgivning og snak ang. adfærd, foder m.v. (Jeg har en uddannelse som Veterinær Ernæringsterapeut)
8. Billeder fra hvalpens tid hos os
9. Relevante artikler

Ring endelig hvis du har spørgsmål omkring hvalp fra os

 

2016.01.30 – Skue i Nykøbing Mors

Inja og brormand, Abasi, fik lige testet, om de var klar til udstillingsåret 2016 på DKK Kreds 9`s vinterskue i Nykøbing Mors.IMG_2743

Begge hunde klarede det rigtig flot og fik nogle flotte kritikker af dommer Jette Vind Ramvad, aut. ridgebackdommer og Abasi og Inja blev henholdsvis BIR og BIM.

Abasi, som blev dagens vinder gjorde det rigtig flot i store ring senere på eftermiddagen og blev nr. 3 ud af samtlige åben klasse hunde på dagen.

Et kæmpe stort tillykke til Pia og Brian med det flotte resultat – vi er stolte af jer.

 

2016.01.25 – Parring april/maj 2016 mellem Akono og Inja

Jeg er mega glade for at kunne præsentere den valgte hanhund til Injas 1. første kuld.

Jeg har valgt Farmers Guardian African Akono fra Tyskland, fordi jeg har været meget begejstret for ham de sidste 5-6 år og ligegyldig hvilken anden han jeg fandt frem til, blev jeg ved med at vende tilbage til Akono, så det kunne simpelthen ikke blive andre end ham.

Hos os er sundhed og temperament i højsæde og det lever Akono i høj grad op til.

Tusind tak til Petera og Wolfgang, fordi I lader os bruge jeres pragtfulde, rare og blide dreng til Injas første kuld og vores C-kuld.

Jeg vil løbende opdatere om nye ting her under nyheder. Men som det ser ud pt. forventer jeg en parring omkring 1. maj 2016.

Tak til Sanne Bækgaard for at flotte opsætning af parringsannoncen